Brændstofberedskab i Norge: Har vi virkelig overblik over lagrene?
En ny rapport fra FFI sætter fokus på brændstofberedskabet i Norge . Vi har lagre og beredskabskrav, men mangler et overblik over, hvad der rent faktisk findes derude.
Den 5. marts 2026 udgav det norske Forsvarsforskningsinstitutt rapporten National forsyningssikkerhed i krise og krig. 138 siders analyse af, hvad der sker med vores fødevare- og brændstofforsyning, hvis forsyningskæder kollapser. Bestilt af Ministeriet for Handel, Industri og Fiskeri. Skrevet af forskere, der har studeret Ukraine-krigen, NATO-krav og norske forsyningskæder tæt.
Rapporten fortæller en historie, vi bør lytte til.
Brændstofforbrug og tal for beredskab i Norge
Norge bruger omkring 3,6 milliarder liter diesel om året ifølge den seneste salgsstatistik fra Statistisk sentralbyrå. Omkring 10 millioner liter hver eneste dag. Vi har ét raffinaderi, Mongstad, og 80 procent af det, der produceres der, eksporteres. Resten importerer vi fra stadig mere fjerntliggende lande, efter at sanktionerne mod Rusland forlængede forsyningskæderne betydeligt.
20 dage
Nødlagerbehov for brændstof i Norge.
FFI-rapport 26/010, kapitel 3.4.2 / Lov om nødopbevaring af olieprodukter
20 dages lagerbeholdning lyder måske tilstrækkeligt. Problemet er, at kravet gælder nationalt, som et gennemsnit. Ingen har et realtidsoverblik over den faktiske fordeling. Har Nordland 5 dage og Østlandet 30? Eller omvendt? FFI påpeger netop dette: Vi mangler et fælles situationsbillede.
Samtidig planlægger NATO, at 100.000 allierede styrker skal kunne mobiliseres til Norge inden for 10 dage, med op til 500.000 inden for 180 dage. Disse styrker har brug for brændstof. Masser af brændstof. Og det skal komme fra et land, der allerede importerer diesel for at dække sine egne behov i fredstid.
Norsk brændstofberedskab afhænger af få terminaler
Norges brændstofdistributionssystem er baseret på 15 hovedterminaler langs kysten, fra Fredrikstad til Alta. Hver terminal dækker et område på 100 til 150 kilometer. Derfra kører tankbiler til tankstationer, byggepladser, landbrug og redningstjenester.
FFI beskriver dette som en sårbar struktur. "Just-in-time"-logistik har reduceret beredskabsmarginerne. Lagrene er mindre end før. Og uden for terminalerne – ude hos de tusindvis af slutbrugere – er der intet systematisk overblik over, hvad der er tilbage i tankene.
"Fælles datastandarder for lagerstatus, flaskehalse og risikoindikatorer, der gør det muligt for aktører at udveksle information hurtigere og mere præcist."
FFI-rapport 26/010, anbefalede foranstaltninger til informationsdeling
Det, rapporten opfordrer til, er ikke bare opbevaring. Det er information. Hvem har hvad, og hvor.
Elektrificering ændrer kravene til brændstofberedskab
Her ligger et paradoks, som FFI-rapporten fremhæver godt. Norges andel af fossile brændstoffer falder. Salget af benzin og diesel er faldet med over 30 procent siden 2010. Næsten 95 procent af nye biler er elektriske.
Men dem, der stadig har brug for fossil energi, er netop dem, vi ikke kan undvære i en krise: militæret. Beredskabet. Byggepladser. Landbruget. Nødstrømsgeneratorer på hospitaler og datacentre. Fiskefartøjer.
I takt med at den civile mængde skrumper, skrumper det kommercielle marked, der forsyner disse brugere, også. Militære behov bliver mere distinkte og mindre integrerede med civile markeder, som FFI udtrykker det. Konsekvensen er, at kløften mellem fredstidsforbrug og krigstidsbehov vokser. Med det vokser også risikoen for efterspørgselschok.
Produktion og import
Norge har kun ét raffinaderi (Mongstad). 80% af produktionen eksporteres. Diesel importeres fra stadig mere fjerntliggende lande.
FFI-rapport 26/010, kapitel 3.3.2
Fordeling
15 terminaler langs kysten. Tankskibsradius 100 til 150 km. Transportinfrastruktur er en kritisk sårbarhed, især i nord.
FFI-rapport 26/010, kapitel 3.3.3
Ændring af forbrug
Andelen af fossile brændstoffer falder fra 63 % (2005) til 46 % (2023). De resterende brugere er strategisk vigtigere end nogensinde.
FFI-rapport 26/010, kapitel 3.3.4 / Knoema 2024
Ny DSB-rolle
I 2025 fik DSB ansvaret for at koordinere kortlægningen af sårbarheder i forsyningskæder og identificere mangelsituationer.
Hvilke systemer findes der til brændstofberedskab i Norge?
Soolo overvåger i øjeblikket over 3.500 brændstoftanke i realtid over hele Norge. 131 millioner liter tankkapacitet. 170 erhvervskunder. Brændstofleverandører, entreprenører, landbrug, kommuner. Sensorer, der måler påfyldningsniveauer, rapporterer forbrugsmønstre og advarer, når niveauet er lavt.
Systemet blev bygget til logistik. Kunderne bruger det til at optimere tankruter og undgå tomme tanke på byggepladser midt i december. Det er hverdagsproblemer.
Men de data, der indsamles, er de samme data, som FFI efterlyser til beredskab: Hvad er fyldningsprocenten lige nu? Hvor er forbruget unormalt højt? Hvilke regioner har kritisk lave niveauer?
Den infrastruktur findes. Den sender data døgnet rundt fra tanke spredt over hele landet. Og den er bygget på en platform med en åben API, designet til integration med andre systemer.
Brændstof som kritisk infrastruktur i norsk beredskab
FFI anbefaler 15 prioriterede tiltag. Blandt dem: etablering af beredskabslagre, sikring af adgang til strøm, styrkelse af informationsdeling og indgåelse af civil-militære beredskabsaftaler. Rapporten understreger, at tiltagene skal udvikles i tæt samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv.
Informationsdeling kræver information. Og information om distribueret brændstof, det som er placeret uden for de 15 terminaler og ude hos slutbrugerne, kræver sensorer i felten.
Det kræver ikke et nyt millionprojekt. Det kræver, at man bruger det, der allerede er i drift.
Data fra over 3.500 sensorer kan anonymiseres og aggregeres til regionale beredskabsoversigter uden at eksponere individuelle kunders forretningsdata. Et situationsbillede, der viser fordelt lagerstatus, forbrugstendenser og afvigelser. Præcis den slags information, som beslutningstagere har brug for for at prioritere korrekt.
De ukrainske erfaringer, som FFI beskriver, viser, at brændstofforsyninger er blandt de første, der bliver påvirket i krig. Angreb på elinfrastruktur skaber en dobbelt sårbarhed: Uden strøm stopper brændstofdistributionen også. Nødstrøm afhænger af diesel. Og hvem ved, hvor meget diesel der er i nødgeneratorerne rundt om i landet?
Sensorer ved det.
Hvorfor brændstofberedskab i Norge er afgørende
FFI-rapporten er ikke en advarsel om, at noget kan ske en dag. Den er en beskrivelse af eksisterende sårbarheder. Strukturelle svagheder, der allerede er der, og som vil blive kraftigt forstærket i en krise.
Realtidsovervågning af distribuerede brændstofreserver er ikke en ny idé. Der findes eksisterende teknologi, som allerede er i drift, og som kan bidrage til det situationsbillede, der efterspørges i rapporten.
Spørgsmålet er ikke, om vi har værktøjerne. Spørgsmålet er, om vi vælger at bruge dem.